søndag den 28. oktober 2012

Refleksioner uge 43 - Rolf Glumsøe Nielsen


Hvad er de 3 vigtigste punkter du vil tage med fra Peter Svarres Den perfekte storm?

Jeg er ved at starte mit eget lille firma, jeg er derfor meget begejstret for Peter Svarres ”Den perfekte Storm”. Min erfaring er at ofte har journalister og tilrettelæggere sit eget personlige firma, til at producere direkte til kunder, samtidig med at de arbejder i perioder som fastansat eller freelance hos større produktionsselskaber. Jeg ser mange vigtige pointer  jeg vil tage med til mit eget lille firma:

Deportalisering
Det handler om at være der hvor kunderne er. Det lyde meget simpelt, som om slet ikke burde være nødvendigt at nævne. Alligevel er det en af hovedpointerne i Peter Svarres bog. Da jeg læste hans eksempel med købet af et kamera, tænkte jeg, at mit firma selvfølgelig skal være på de platforme hvor kunderne er og tale det sprog kunderne taler.

Transparens
Ideen om at kunderne kan kigge dig over skulderen virker skræmmende. Jeg forstår udmærket hvorfor ledere ikke er tiltrukket, af deres firma skal være transparent. Jeg har én gang haft en kunde med ved klippebordet, da en film skulle redigeres. Det var en af cheferne fra Medtronic, der blev fløjet ind fra Holland. Han skulle være med under den sidste redigering, af den film om deres produkter. I mit tilfælde gik det godt, men hele det firma jeg var ansat i, var meget nervøse. Redigering tog selvfølgelig også længere tid end planlagt.
I mit tilfælde, hvor kunden er medbestemmende, er transparens sat på spidsen. Jeg tror det er en rigtig godt at skabe tillid igennem transparens, men jeg tror at et firma skal have en tydelig strategi for sin transparens.

Brugerinvolvering
Et produkt skal promoveres så snart ideen til produktet opstår. Jeg kan rigtig godt lide tanken om at, at man ikke først skal opfinde en marketingsstrategi når produktet er færdigproduceret.
Jeg tror samtidig der er meget stærke kræfter i at få potentielle kunder til at føle et medejerskab i produktet. Jeg mener Peter Svarre bruger sin egen bog ”Den Perfekte Storm”, som et godt eksempel på hvordan han igennem sit netværk, både fik hjælp til at skrive den, kunder der havde været involveret i bogen, og hjælperne til at promovere bogen. Brugerinvolvering var for Peter Svarre i dette eksempel en win-win situation.

Hvordan bliver din position og rolle som professionel (TVM’er) på virket af ”Den perfekte storm” og ”everyone is a media outlet”?

Jeg synes vi lever i en spændende tid, hvor mediebranchen udvikler sig meget hurtigt. Jeg er glad for at være en del af den udvikling. Jeg ser det som en fordel, at jeg ikke ved hvor mediebranchen og min profession, som Tv-tilrettelægger, er om fem, ti og tyve år.
Jeg tror at muligheden for at alle kan uploade vidoer på nette, ”everyone is a media outlet” resulterer i et langt mere kvalitetsbevidst publikum.
Jeg oplever at der er kommet fokus på kvalitetsvideoer på nettet. Forbrugerne vil blive endnu bedre til at se forskel på hvad der er professionelt eller amatørs. Vi Tvm’ere kommer til at klare os rigtig godt i mediebranchens udvikling, faktisk er vi allerede selv en del af den. Vi samlet flere professioner i vores titel, da jeg startede på skolen snakkede man meget om at vi kunne være VJ’s, der både tilrettelage gode historier og selv filmede dem. Jeg mener vi kan meget mere end det: Vi kan tilrettelægge, producere og distribuere. Det betyder at vi både kan indgå som tilrettelæggere på store produktionsselskaber og vi kan arbejde selvstændigt.

Hvordan vil du karakterisere dig selv som bruger i relation til brugerinvolvering  – involveringsgrad og aktivitet?  – Hvor vil du typisk befinde dig på stigen:

Min involveringsgrad som bruger varierer meget. Jeg har flere trin på stigen i min færden på nettet. Jeg bruger langt min største tid på nettet som ”spectator”, jeg ser mange vidoer, jeg følger med på et blogs og søger min viden på nettet. Jeg er primært social igennem facebook og de grupper der følger med der. Til sidst er jeg ”Creators”, jeg oploader et par vidoer og min hjemmeside er under ombygning. Mit mål er at blive mere ”Creators”.

Refleksioner d. 26. oktober.

De 3 vigtigste punkter jeg tager med mig fra Peter Svarres "Den perfekte storm" er følgende:

a) Nutidens mennesker, det senmoderne menneske, skaber deres identitet ved at skabe og dele indhold, produkter og services.
Vi er hele tiden i gang med denne identitetskabelse, fordi vi identificerer os ud fra de ting vi omgiver os med. Med blogs, facebook-profiler, twitterkontoer, Instagramkontoer mm. skaber vi fortællingen om hvem vi er som mennesker. Vi opnår værdi gennem skabelse, og har derfor brug for at være involverede i skabelsen af de produkter og services, vi omgiver os med i vores hverdag. 

b) Som virksomhed der ønsker at involvere brugerne, skal man finde den rette platform at gøre dette på, og derefter tale det rette sprog på denne platform. Det er ikke nødvendigvis en succes at være på facebook med sit produkt. Brugerne vil evt. hellere involvere sig med produktet på en anden, og for dem og produktet, mere naturlig platform.

c) Transparens, giver (de fleste) virksomheder store fordele. At spille med åbne kort og dele viden og information, får folk til at tale om virksomheden og ikke mindst dens produkter - og som bekendt findes der ikke dårlig reklame. Så længe der bliver snakket om produkterne, er de i brugernes bevidsthed, og når de er det, vil der også være større sandsynlighed for, at brugerne vælger netop disse produkter fremfor konkurrentens. Og når man åbner op for brugerinvolvering og evt. direkte medskabelse af produkterne vil det tiltrække det senmoderne mennesker, der jo netop finder værdi i medskabelsen. 

Som professionel tv-og medietilrettelægger bliver vores position og rolle i den grad påvirket af "Den perfekter storm" og "everyone is a media outlet".
Med det digitaliserede samfund, hvor alle kan producere, publicere og distribuere indhold, bliver man som professionel medie-tilretterlægger udfordret på sit fagområde. For tilrettelæggeren kræver det derfor øget fokus på kvaliteten af indholdet, og man må i den grad have for øje, hvem man ønsker at sende sit budskab til. Som Peter Svarre var inde på i sit oplæg på Mediehøjskolen i uge 43, må man som udsender af et produkt/budskab gøre sig klart, at man ikke er interessant for alle mennesker hele tiden. I stedet kan det være en fordel, at henvende sig til en bestemt dedikeret gruppe med et produkt netop tiltænkt dem - altså levere et udvalgt produkt/budskab til en bestemt niche. Hvis man rammer rigtigt med sit budskab til den bestemte niche, så vil niche-skaren skabe en hype omkring produktet/budskabet, som vækker nysgerrighed og opmærksomhed i de gængse medier. 
Vi kan vi altså som tilrettelæggere nå ud til store dele af befolkningen ved at gøre indholdet mere niche-præget. 

Som bruger i relation til brugerinvolvering er jeg selv meget involveret. Jeg er aktiv bruger på enkelte digitale sociale platforme, og en mere passiv tilskuer på andre. På The social technographics ladder vil jeg derfor ligge på Spectators-trinnet på nogle platforme, mens jeg på andre platforme er helt i toppen af stigen på Creators-trinnet.  

Af Mette Mandal - gruppe 4/TVM4

tirsdag den 23. oktober 2012

LinkedIn som platform for brugerinvolvering

Udbredelse
- Hvor mange: 900.000 danskere er på LinkedIn, har 175 mill. brugere på verdensplan, og er dermed det næststørste sociale netværk efter Facebook.
- Hvem: Folk med længerevarende uddannelser (erhvervsfolk). Den største gruppe af brugere er entreprenører.
- Demografi: 42 % kvinder og 58 % mænd. Typisk aldergruppe er 25-55 årige. Nordamerika og Europa er højst repræsenteret blandt brugerne. I DK har LinkedIn ret lav vækst for tiden i forhold til andre vestelige lande på platformen.

Primær kerne funktionalitet
Netværk:
Et professionelt socialt netværk - arbejdsnetworking! Man holder kontakt med tidligere kolleger, samarbejdsparter osv. Det er ikke nødvendigvis en aktiv kontakt, men man har hinanden, hvis behovet opstår. Man gør sit CV tilgængeligt også selvom man ikke er jobsøgende.
Community: 
Vidensdeling platform - man connecter med ligesindede eller med forskellige professionelle i andre erhverv for at opnå viden. Bl.a. ved at være en del af forskellige fora, hvor man kan læse andre folks spørgsmål, og give svar eller selv stille spørgsmål, hvis der er noget man kunne tænke sig input på.
Synlighed:
Man er synlig indenfor den verden man arbejder i. Ved at have et stort netværk dukker man også op hos folk, der søger efter medarbejdere fordi de måske kender én, der kender en selv.
Profilering:
Man viser hvem man er, bl.a. ved at lave arbejdsrelaterede statusopdateringer. Dvs. ikke facebook sovs og kartofler og baby-billeder. Men spændende artikler, ens syn på aktuelle ting indenfor ens branche osv. Man bliver "en spiller" indenfor ens branche.

LinkedIn som redskab til tv-produktion og broadcasting
- På LinkedIn kan man sprede budskabet om sit program - skabe hype. Det handler dog om, at man rammer de rigtige personer, fora og brancher. Da LinkedIn er for professionelle fagfolk, skal programmet også henvende sig til netop dette segment, for at man kan lykkes med hypen. Man skal altså henvende sig til en niche!
- LinkedIn kan bruges som research-redskab i forbindelse med produktionen af indhold til tv. Gennem diverse fora og sit direkte netværk kan man søge efter viden, personer eller idéer.

Involveringsgrad
- Man vælger selv involveringsgraden. Man kan opleve ved at følge med i diverse fora, eller man kan selv være en aktiv deltager der kommer med input.
- Man skaber "sig selv" via det man opdatere/lægger ud om sig selv. Man er derved sin egen redaktion.
- Hvis man er en del af diverse fora kan man herinde dele og re-distribuerer forskellige links, aktiviteter, CV, mm.  

Sprog/spilleregler (forventninger til aktivitet)
- Det er en professionel platform. Sproget er forholdvist formelt, kan være lidt mere uformelt i diverse fora, men så snakker man "forum-sproget". 
- Det er helt tilladt at connecte med folk man aldrig har mødt personligt. Man netværker simpelthen bredere end på Facebook, bl.a. med folk man ikke kender personligt, men som man er i samme branche med. 


Distribution
- Folk bliver bekendt med LinkedIn viralt, via mund-til-mund eller anmodninger på mail fra andre brugere i deres netværk. Primært studie og arbejdsnetværk.

Indgangsbarriere, Høj/lav
- Det kræver, at man opretter en profil, hvilket kan tage lidt tid, for jo mere man gør ud af sin profil, jo mere får man ud af platformen, og alle dens netværk. Det kræver, at man vil det!

Særlige kendtetegn
- Et professionelt socialt netværk.

Mini SWOT
- Strengts: Godt værktøj til at connecte med sin erhvervsgruppe/branche. Det er en direkte kontakt til andre uden at det går igennem en administration. Man bliver set på arbejdsmarkedet, uden at man behøver at stå som jobsøgende.
- Weaknesses: Det kræver meget for at komme i gang. Layoutet er rodet og ikke lettilgængeligt. Man bliver bedømt på det umiddelbare indtryk som ens profil viser, hvis man derfor ikke har opdateret sin profil ordentligt, kan det føre til at man fejlbedømmes. 
- Opportunities: Den visuelle del kan gøres lettere tilgængelig eks. med muligheden for at brugerne kan uploade videoer (egne produktioner, video CV, mm)
- Threats: Hacking - store firmaer med mange ansatte på LinkedIn er udsatte for hacking, da der dermed ligger mange oplysninger om firmaet tilgængelige på LinkedIn.

Af Rolf Glumsøe, Pernille Fals Bahrt og Mette Mandal - Gruppe 4/TVM4

søndag den 21. oktober 2012

Mobiltelefonen: Tv's ven eller fjende - Essay uge 41

Jeg vil I dette essay, reflektere over om mobiltelefonen er en gave eller en trussel for dansk TV, broadcastere som producenter. Jeg vil starte med at beskrive mobiltelefonens påvirkning på, hvordan vi ser fjernsyn i dag. Jeg vil tage udgangspunkt i Tim Frank Andersens oplæg fra tv-festivalen 2012, ”Den digitale trendspotter” om mobil og social TV. Jeg vil desuden inddrage viden fra arbejde med emnet: Mobile platforme og distributionsstrategi fra uge 41 på Mediehøjskolen. Jeg vil derefter reflektere over, hvordan tv branchen kan bruge den teknologiske udvikling til sin egen fordel, frem for at være bange for den.


Mobiltelefonens påvirkning 

Smartphones har allerede påvirket vores måde at leve på enormt meget, siden de kom frem i 2007. Efterhånden som båndbredden er blevet hurtigere, er det i dag muligt at streame udsendelser fra mobile enheder og interagere med andre seere, producenter osv., samtidig med, at man ser fjernsyn. Tim Frank Andersen beskriver i sit oplæg, det han kalder Attention stacking. Det betyder, at de skærme, der er tættest på seeren får mest opmærksomhed. Sidder man for eksempel i sofaen med fjernsynet kørende og en laptop på skødet, vil computeren få mest opmærksomhed, indtil man får en sms. Nu vil mobiltelefonen blive den nærmeste skærm og dermed få mest opmærksomhed. Der er altså i både bogstavelig forstand og i overført betydning langt hen til fjernsynet.

Mobiltelefonen som en fordel

Jeg mener, at på trods af at fjernsynet står langt væk fra de mobile enheder, kan de sagtens arbejde sammen. Jeg kan se, at det univers der er omkring tv-programmet Bonderøven breder sig ud til andre enheder. Seerne deler for eksempel erfaringer om det simple liv på nettet. Vi udviklede i vores gruppe en Instagram lignende applikation, der havde til formål at fremvise brugerens eget simple liv, samt dele erfaringer igennem videoer og billeder. Det er klart, at tv-branchens gamle skole ser udviklingen som en trussel. Her tænker jeg på de gamle journalister, der har siddet tungt på branchen de sidste 40 år og stædigt holder fast i fjernsynets envejskommunikation. I dag skal producenterne tænke de mobile enheder ind i produktionen helt fra starten. Det ser vi eksempler på i amerikanske shows, hvor der er skrevet en tagline ind i starten af manus, som seerne begynder at twitte omkring og på den måde genererer flere seere efterhånden som tweets'ene spreder sig ud i forummet. De mobile enheder er ikke en trussel for mediebranchen, men de forandrer den, på samme måde som teknologien altid har forandret mediebranchen. Jeg ser kun mobiltelefonens påvirkning som spændende muligheder for nye kommunikationer.

Af Rolf Glumsøe - Gruppe 4

(Billede: http://www.flickr.com/photos/bruce-lawson/6714342003/)